Clairvoyance betyder "klarsyn" og er et udtryk for en særlig følsomhed for de vibrationer, vi mennesker udsender. Vi besidder alle en indre visdom og intuition, men vi har ikke alle lige let ved at forstå de informationer, der ikke er fysisk håndgribelige. Det kan den clairvoyante hjælpe med.
Jeg har valgt at kalde mit tilbud for terapeutisk clairvoyance, fordi jeg primært kommer ind på de udfordringer, du er midt i. Det er mit ønske, at du efter vores samtale har fået nogle "værktøjer"/ideer til at komme videre – hjælp til selvhjælp.
Hvordan anvendes clairvoyance i hverdagen?
Clairvoyance er en god mulighed at anvende, hvis man ikke kan "finde sig selv" eller meningen med livet her og nu.
Den clairvoyante kan IKKE give dig en facitliste over de opgaver, du har her i livet. Clairvoyanten er RÅDGIVER. Du træffer selv valget, om du vil følge denne rådgivning eller ej.
Personlig clairvoyance (sitting)
En personlig clairvoyance foregår almindeligvis sådan, at du sidder over for
 
den clairvoyante, som (måske) vil lukke øjnene og indstille sig på at kunne modtage informationer om dig. Disse vil herefter blive videregivet til dig.
Du skal ikke selv oplyse noget som helst til den clairvoyante. Han/hun fortæller dig, hvad du skal vide. Du kan ikke forvente at få speciel information fra den clairvoyante, da han/hun kun modtager de informationer, der stilles til rådighed fra den åndelige verden. Men du får lejlighed til at spørge til sidst i sessionen.
En personlig clairvoyance varer normalt omkring 50-60 minutter. - Kan også foregå telefonisk.
Kontakt til afdøde
Kan være en mulighed – men jeg kan ikke love kontakt til en bestemt person. Hvis der er kontakt, vil det sandsynligvis være med den, du har mest brug for at høre fra på det pågældende tidspunkt – eller en der har et vigtigt budskab, som vedkommende vil bede dig formidle.
Kontakt til kæledyr
Kan jeg eventuelt også formidle (afdød, bortkommet – eller i forbindelse med adfærdsproblemer).